Ledige stillinger:
Teknisk medarbejder til scenografi, rekvisitter og afvikling søges til tidsbegrænset stilling på Anemonen
Vil du være med til at skabe scenekunstoplevelser for børn og familier i hjertet af København?
Anemonen søger en ansvarsfuld, alsidig teknisk medarbejder til sceneteknik, afvikling, lettere rekvisitarbejde og evt. kostumevedligehold. Stillingen spænder bredt mellem praktisk værkstedsarbejde, vedligehold af forestillingernes materialer, teknisk afvikling og håndtering af scenografi, rekvisitter og kostumer.
Vi leder efter en mødestabil kollega, der trives med fysisk arbejde, har hænderne godt skruet på og har lyst til at være en del af et engageret teaterhus med højt tempo og stærkt fællesskab og garanteret møde med vores kernemålgruppe - børnene.
Vi forestiller os, at du har blandet teknisk erfaring som tekniker og rekvisitør og har lyst til at indgå i et tæt samarbejdsfællesskab om at skabe, afvikle og drifte scenekunst for børn.
Dine opgaver
Teknisk afvikling af forestillinger
Op- og nedtagning af scenografi og teknisk udstyr
Transport af kulisser og rekvisitter mellem scene og lager
Praktiske værkstedsopgaver i forbindelse med produktioner og genopsætninger
Konstruktion og syning af scenetæpper og andre tekstile løsninger
Klargøring og vedligehold af kostumer og rekvisitter under egenproduktioner
Organisering og vedligehold af lager for scenografi, kostumer og rekvisitter
Mulighed for at indgå i teatrets øvrige driftsopgaver
Lettere vedligeholdelses- og værkstedsopgaver i huset
Vi søger en medarbejder, som:
Er mødestabil og kan arbejde i weekender
Er i god fysisk form og trives med fysisk arbejde
Kan løfte og håndtere tunge genstande på forsvarlig vis
Kan arbejde på trapper og i højder samt færdes sikkert på stiger
Er praktisk anlagt og løsningsorienteret
Har sans for orden, vedligehold og detaljen
Er fleksibel og kan bevare overblikket i travle perioder
Kan arbejde både selvstændigt og som del af et team
Trives i et teaterhus, hvor børn og familier er den primære målgruppe
Særligt om arbejdet
Vi har få, men intensive arbejdsperioder i løbet af året, hvor scenografier og kulisser skal samles, skilles ad og flyttes til og fra vores lager i kælderen under teatret, der tilgås via trappe. Disse perioder varer typisk 2–5 dage ad gangen afhængigt af produktionen. Datoerne kendes som regel op til et år i forvejen og planlægges derfor i god tid.
Det er en fordel, hvis du:
Har erfaring som scenetekniker, afvikler og evt. rekvisitør
Har erfaring fra teater-, kultur- eller eventbranchen
Har kendskab til QLab og/eller MA Lighting
Har erfaring med rekvisitbyg, håndtering af kostumer og mindre sy-opgaver
Har kørekort
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med scenekunst for børn som kerneopgave
Et engageret og uformelt arbejdsmiljø
Mulighed for at arbejde bredt med både teknik, afvikling, produktion og vedligehold
Stor variation i arbejdsopgaverne
Mulighed for at kombinere stillingen med et evt. andet job eller et freelanceliv
Ansættelse
Tidsbegrænset stilling i første omgang fra omkring 1. september 2026 til 1. juni 2027.
Stillingen er på gennemsnitligt 15 timer om ugen, men arbejdstiden varierer i forhold til Anemonens repertoire og kalender. Det er et krav at du kan tage weekendafviklinger cirka hver anden weekend i spilleperioderne – til eksempel ca. 5-6 weekender før jul.
Ansættelse sker ifølge overenskomst med Dansk Scenekunst og TL
Send din ansøgning og CV til sidsel@anemonen.dk senest 4. august 2026.
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Teatermedarbejder i løntilskud eller virksomhedspraktik?
Vi søger indimellem en medarbejder i virksomhedspraktik eller løntilskud. Hvis du er interesseret i nedenstående, så send os en mail med en ansøgning på post@anemonen.dk. Bemærk: Du skal være berettiget til at søge en praktikplads eller et job med løntilskud i en (halv)offentlig virksomhed, for at søge denne type stilling.
Ansøgningsfristen er løbende.
jobbeskrivelse som forhusmedarbejder
Som teatermedarbejder på Anemonen får du et varieret job på et atmosfærefyldt familieteater med mange forskellige typer opgaver.
En teatermedarbejder på Anemonen må gerne ”kunne lidt af hvert”, være åben for at kaste sig ud i nye opgaver og samtidig ikke være ked af at løse de mere rutineprægede af slagsen.
Som forhusmedarbejder på Anemonen er din primære opgave, at sørge for at teatrets gæster får en god betjening, føler sig hjemme og godt hjulpet til en god teateroplevelse. Arbejdet indbefatter:
- Modtagelse af publikum
- Drift af Café
- Billetsalg
- Rengøring
- Seating af publikum på unummererede pladser
- Generel klargøring af publikumsområder
- Hjælp til premiere og andre arrangementer.
Forhuspersonalet tager vagter på alle ovenstående områder efter aftale med teamkoordinator og PR- og salgschef.
Minimum 1 gang månedligt på en fredag er der forhusmøde med mødepligtigt.
På Anemonen har vi årligt mellem 25- og 30.000 gæster i perioden sep – juni måned. Vi spiller to forestillinger om dagen, og har plads til 150 publikummer af gangen.
Vagter i Anemonens forhus kan variere mellem fredage 15 – 20, lør- og søndag 10 – 17 og enkelte hverdage mellem 8.30 - 13.
Forhusmedarbejdere ansættes på timelønsbasis.
Vi foretrækker kandidater, der kan passe mindst 4 weekendvagter om måneden.
Hverdagen på teatret er præget af en masse faste rutiner. Men da teater er live og en stor del af vores publikum er børn, forventer vi forhuspersonale der er klar på at håndtere uforudsete hændelser med ro, overblik og godt humør.
Som forhusmedarbejder er du mødestabil, er en god holdspiller der har fokus på at hjælpe dine kollegaer og du er altid imødekommende og hjælpsom overfor vores gæster, samtidig med at du kan være struktureret og handlekraftig når situationerne kræver det.
Kompetencer & krav
Vi forventer:
At du er serviceminded og har lyst til - og mod på at betjene teatrets gæster
At du kan møde publikum i børnehøjde
At du er god til at forholde dig til mange forskellige kollegaer med forskellige baggrunde.
Hvis du har et særligt kompetenceområde i kraft af en relevant uddannelse eller lignende, vil det være en fordel men ikke et krav.
Vi tilbyder til en arbejdsplads god stemning og mange grin, hvor vi arbejder målrettet for at alle er glade for at møde på arbejde, og hvor man føler sig velkommen både som ansat og som publikum.
Om Anemonen
Anemonen er et Åbent Scenekunsthus i hjertet af København, der producerer scenekunst og lægger hus til de bedste gæstespil for børn og unge fra hele landet. Anemonen forholder sig nysgerrigt, undersøgende og udviklende til tematikken ”At være barn i en moderne og foranderlig verden”. På Anemonen mødes børn og familier på tværs af generationer og kulturer mødes i scenekunstoplevelsen som både tilskuere og medskabere. Anemonen præsenterer det velkendte, men i særdeleshed også den nyskabende scenekunst i trygge rammer som et vigtigt led i fødekæden og teaterlandskabet i København dækker Anemonen scenekunst for børn i alderen fra 4-12 år i indre by. Anemonen er en aktiv bidragsyder til København som en “ung by” med et alsidigt Kultur- og fritidsliv med et indhold, der taler til, og afspejler en divers befolkningssammensætning