Anmelderne siger
★★★★★
”…. at børnene tages alvorligt som publikum. Børneteater er bestemt ikke noget venstrehåndsarbejde, der bare kan jappes af. Det lykkedes, for både børn og voksne var med i historien, og pointer om udfordringer og sjov med hverdagslivets små diktatorer gik rent ind…”
- Kulturtid
“Der er kongehumor og vidunderlig børnesatire i Anemonens kloge forestilling ’Diktatoren’. Med suveræne dukkeførere…
…Det skønne er, at det lykkes teaterforestillingen at fortolke Ulf Starks børnebog så symbolsk på scenen, at fortællingen bliver til morsomt og underfundigt teater – og vidunderlig børnesatire.”
- Anne Middelboe, Teateravisen
★★★★
“… Alle folk grinte da Diktatoren ikke havde tøj på. De grinte så meget at de var ved at tisse i bukserne …” – Elliotto (5 år)
★★★★
“Diktatoren på Børneteatret Anemonen, baseret på Ulf Starks bog af samme navn, trækker med glimt i øjet tydelige paralleller til tidens såkaldte curlingforældre. Vi får et indblik i Diktatorens hverdag såvel som drømme og vi oplever hvordan hans selvbillede, uden egentlig indblanden fra forældre, er blæst op i næsten omnipotens.” - KULTURINFORMATION
pressebilleder
Diktatoren
baseret på Ulf Starks bog Diktatorn
Fra 4 - 8 år
Hvem skal være bange for diktatoren? Alle. Hvem skal trøste diktatoren? Alle. Hvem skal hylde diktatoren? Alle.
Med dukker, humor og sprudlende syret poesi iscenesættes Ulf Stark´s børnebog Diktatoren. I et musikalsk og visuelt vildt univers fortælles historien om en lille genkendelig tyran, der vil bestemme ALT. Men Diktatoren vil også gerne vil have en ven…
Diktatoren bliver madet, han får børstet sine tænder, han får læst bøger højt - den bedste er den der handler om ham selv! Når han befaler sig selv at sove, må han adlyde. Men helt så let går det ikke henne i Børnehaven, når han befaler pigen Sille at blive hans ven.
Kreditering
Instruktør: Rolf Søborg Hansen
Scenograf: Sir Grand Lear
Dukkefører/Skuespillere: Bo Carlsson, Pernille Nedergaard Haugesen & Tea Rønne
Dukkemager: Katrine Karlsen
Komponist: Thomas Dinesen
Rekvisitør: Pernille Lehnert
Instruktør- og produktionsassistent: Mie Jørgensen
Dramaturg: Sidsel Ramdal
Scenemester: Christoffer D. Pihl
Regissør: Tine Als
Koncept og historieudvikling: Holdet
Foto: Anne Sofie Vermund
Frit efter Ulf Starks bog Diktatorn
Forlag: Bogen udgives af Berghs forlag og forestillingen er lavet med rettigheder fra Columbine Teaterforlag
Producent Anemonen
Forestillingen er støttet af Bestles Fond
Københavns Kommunens Kultur og fritidsudvalg