rock lucy 1.jpg

DRACULA

Gæstespil m Theatret Thalias Tjenere

Billetter til skoler og institutioner skal købes igennem vores skoleportal her

ALDER: 11+

HALLOWEEN PÅ ANEMONEN

Der er garanteret gys, gotisk stemning og melodrama tilsat en tilpas portion slapstick, når Theatret Thalias Tjenere gæster Anemonen, med deres stærke og visuelle tolkning af Ben Stokers udødelige vampyrklassiker, Dracula.

Den gribende, uhyggelige historie er bestemt ikke for pattebørn - men egnet til alle over 11 år der kan li’ gys og spas. I Dracula ser vi angsten i øjnene – angsten for det, der opsøger os i vores drømme ….og forfører os, og ikke mindst angsten for den bestialske natur, der ligger gemt under vores civiliserede maske.

“Det gibber i publikum. Og gysene løber som en steppebrand ned mellem tilskuerrækkerne. Samtidig klukler vi. Sådan helt spontant. Med gib, gys og latter gengælder vi den rablende vampyrhistorie, som udspiller sig på scenen i et herligt forlystelsesfyldt trav.” Kirsten Dahl, Århus Stifttidende

Theatret Thalias Tjenere har fyret godt og grundig op under Bram Stokers »Dracula«, den udødelige vampyrklassiker over dem alle.

Theatret Thalias Tjenere har siden 1996 skabt originale maskeforestillinger, som har turneret lokalt og internationalt.

Gruppen skaber visuelt krafttulde, underholdende og eftertænksomme forestillinger for publikum i alle aldre – en spændende historie, et godt grin…og noget at strække sig efter.
Traditionelle teaterformer som Commedia dell’arte, melodrama og slapstick giver inspirationen til nye og unikke magiske teaterøjeblikke, mens kompagniet konstant søger at skubbe grænserne for det moderne masketeater.

Medvirkende: Stephan Vernier, Brian Samsboe, Linda Fallentin, Helga Rosenfeldt-Olsen
Instruktør: Michael Fields
Dramatiker, forfatter: De medvirkende, frit efter Bram Stoker
Komponist Loz Kaye
Producent: Teatret Thalias Tjenere