Anemonens Scenekunstskole

Tænk hvis man kunne fortsætte oplevelsen og selv spille teater!

IMG_7938.JPG

Anemonens Scenekunstskole henvender sig til skoler og institutioner samt til børn og unge, der selv ønsker at stå på scenen.

Igennem sæsonen skaber vi forestillinger, scenekunstneriske forløb, workshops og events. Vi fordyber os i scenekunsten både ude og hjemme og er hele tiden igang med at udvikle nye projekter.

Sæson 2019/20

I sæson 19/20 arbejder vi med:

  • Nye teatergrupper (for børn og unge)

  • Forløbet “Scenekunst, leg og læring” (for institutioner)

  • Teamworkshops (for skoler)

  • Partnerskaber (Åben Skole)

Læs om de forskellige tilbud i menuen.
I altid er velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål.


Idégrundlag

At skabe scenekunst sammen er super sjovt og udfordrende. Det kræver tillid og samarbejde, mod til at sige ja til andres idéer og mod til at være sig selv.

Scenekunst er en øjenåbner, der kan vende alting på hovedet – en mulighed for at opleve sig selv og verdenen i et nyt perspektiv.

Med udgangspunkt i ovenstående – og efter mange års iagttagelse af de æstetiske læreprocesser arbejdet med scenekunst kan igangsætte – glæder vi os til at se jer på scenegulvet. Vi ved nemlig, at menneskers drømme og fantasier er som en uåbnet skattekiste, der med enkle midler kan omskabes til magiske øjeblikke.


Scenekunstskole+6.png

Instruktør

Anemonens Scenekunstskole ledes af Mette Andrée, der har en uddannelsesmæssig baggrund inden for scenekunst, undervisning og ledelse.

I en lang årrække har hun været beskæftiget som produktionsleder og iscenesætter på forestillinger og kulturprojekter i det københavnske scenekunstmiljø. I de seneste år som kulturformidler på europæiske kulturprojekter og som leder af børneteaterskolen TeaterMejeriet.